Station Alert, Canada
Tre gange om året udføres en militær operation af det canadiske luftvåben med udgangspunkt fra Thule AB. Den største af disse operationer udføres netop her i efteråret og varer flere uger. Operation "Box Top" går ud på at fragte det materiel og brændstof op til CFS Alert, som ankommer til Thule i den korte havne sæson.
Det canadiske luftvåben har en aftale med amerikanerne om at de får fragtet alt deres gods til Thule AB og derfra flyves det med C130 Hercules fly til CFS Alert, da det langt fra er altid at havet omkring Station Alert er isfrit. Der flyves næsten 24 timer i døgnet, så længe operationen står på. Alert ligger nord for grænsen af permanent is, så den er næsten konstant indefrossen i isen ved nordpolen og det er derfor den eneste realistiske måde, hvorpå canadierne kan få deres forsyninger frem til det næste års forbrug.
Det lykkes igennem det danske forsvars forbindelsesofficer (DLO) på TAB at komme med på een af deres mange ture.
THULE AIR BASE. 1 September 1999. I det aller nordligste Canada ligger en lille militær station kaldet Alert. CFS Alert er * det nordliste konstant beboede område på jorden* , forkortelsen står for **Canadian Forces Station Alert** eller bare **Alert** i daglig tale. Stationen ligger ved Breddegrad: 82°30' Nord, Længdegrad: 62°20' Vest
Vi blev kørt fra hangaren til taxiway'en, hvor Hercules flyet var ved at blive klargjort til turen over Polarhavet.
Tina og jeg fra EDB afdelingen ville afsted. Vi mødte op i hangar 9 hos canadierne og meldte os hos The Movement Section. Efter nogen timers ventetid kom vi afsted.
Vi blev sendt ombord og blev sat på de interimistiske sæder som findes i et fragtfly. Man sidder på en række netbænke som bliver klappet ned fra siderne. Således sidder man, i modsætning til et normalt passagerfly, sidelæns. Hvilket gør det lidt besværligt (og sjovt) når man letter.
Imens vi ventede fortalte een af flyfolkene mig at det RCAF købte flyet fra en Saudiarabisk prins, som havde brugt den at fragte sine racekameler rundt.
Vi fik udleveret høreværn, så vi kunne holde larmen ude fra de 4 store motorer, som jeg iøvrigt er blevet fortalt indeholder ca. 6000 HK hver, det giver omkring 24000 HK. Men en C130er kan også løfte omkring 48 tons, og vejer selv kun omkring 28 tons, så der skal jo noget til.
Efter vi havde lettet blev "Spænd sikkerhedsbæltet" skiltet slukket og vi kunne gå rund i 'maven' på maskinen og bl.a. kikke ud af de små vinduer.
Flyveturen fra Thule Air Base til Station Alert.
Her ses grænsen til den permanente is, rundt nordpolen.
I det hele taget var udsigten bedårende.
Når ikke skyerne dækkede for udsigten...
Inden vi havde set os om, var de 1½ time flyvetid gået og vi blev bedt om at gå tilbage til vores pladser og spænde sikkerhedsbæltet. Vi landede på station Alert's grus-landingsbane, som iøvrigt var dækket af is. Ind kom en immigrationsofficer som checkede vores pas og papirer. Da vi kom ud af flyet kunne vi bestemt føle at man var tættere på nordpolen. Sneen fygede om vores ører og temperaturerne var noget lavere end på TAB, det var rart at komme ind i den lille minibus som holdt og ventede på os.
Herfra blev vi vist rundt på basen, dels indenfor i deres hovedbygning og dels blev vi kørt rundt på basen.
Jeg kan desværre ikke fortælle hvad man laver på Station Alert, for så ville jeg være nød til at skyde dig med det samme, så derfor vil jeg kun fortælle at man muligvis lytter efter østlige ubåde under polar havet og anden "fjendtlig kommunikation". Men hvis man kikker på et kort, ligger Alert jo rimeligt tæt på visse lande i øst. Men nu kan jeg heller ikke fortælle mere.
Indenfor fandt jeg et pudsigt skilt på een af opslagstavlerne: "Do not feed the wolves". Der findes nemlig mange ulve i den canadiske vildmark, selvom det er sjældent de kommer tæt på basen, så sker det dog. Men man har bl.a. haft voldsomme problemer med sultne polarræve om vinteren, som angreb folk.
Efter lidt mere rundvisning og kaffedrikning, så gik turen tilbage til Thule AB. Men naturligvis var Tina og jeg lige nød til at lege turister først.
Med tiden er de fleste andre arktiske vejrstationer blevet erstattet af satellitter, da de arktiske stationer er ufatteligt dyre i drift, men CFS Alert er altså tilbage. Og med deres bemanding på 70-80 mand er de det nordligste sted i verden hvor der findes permanent beboelse.
CFS Alert blev bygget kort efter anden verdenskrig som en kombineret Amerikansk/Canadisk vejrstation. Den var een af de mange arktiske stationer som man byggede på dette tidspunkt. CFS Alert's mission igennem tiden har ændret sig, men den har altid været een af hjørnestenene i det Canadiske nødradio pejle system, som hjælper både land- og vand redningstjenester i Arktis og i det nordlige Canada.
Det sidste turist billede vi tog var af Tina, som er ingeniør, så det var oplagt at tage en kopi af Tina og bladet "Ingeniøren", som bringer billeder af folk rundt omkring i verden, imens de læser bladet. Så kik i "Ingeniøren" efter et billede af Tina, den nærmeste tid :o)
CFS Alert virker stadig som vejr station og man kan checke det aktuelle vejr på [ Weather WunderGround.](http://www.wunderground.com/global/stations/71082.html)
Og så var der ingen tid tilbage, vi blev kørt den korte tur ud til landingsbanen, hvor en anden C130 Hercules, var ved at være klar til afgang.
Det viste sig at denne C130er havde fragtet brændstof til CFS Alert og indeholdt stadig den tomme tank, som skulle tilbage til Thule AB sandsynligvis for igen at blive opfyldt til endnu en flyvning.
Jeg kunne ikke holde mig i ro og snakkede(=råbte til) med den Canadiske last operatør og spurgte ham om han kunne spørge om jeg kunne komme op og se cockpittet. Smilende, sagde han "go ahead" efter at have checket med kaptajnen.
Genfødt som en lille dreng, hoppede jeg glad op på den lille platform som fører op til cockpittet. Jeg kantede mig rundt på den meget trænge plads, jeg syntes ikke at jeg havde lyst til at komme til at skubbe uforvarende til nogen af de millioner af knapper, som et cockpit indeholdt.
Udsigten er jo fænomenal fra cockpittet, hvor vinduerne er næsten hele vejen rundt. Så jeg glanede en del ud af vinduet og tog adskillige fotos.
Billederne taler vel egentligt for sig selv...
Efter et stykke tid returnere jeg til lastrummet, hvor jeg igen tog adskillige billeder af den pragtfulde udsigt.
Indtil at jeg indså at jeg stod og lænede mig op af faldskærmsudgangen, HOLD DA OP. Så kunne det godt være at jeg kunne nære mig. Jeg er ikke sikker på hvordan jeg ville se ud, hvis jeg faldt ud fra en C130er i flere kilometers højde, *uden skærm !* Jeg gik tilbage til min plads, hvor jeg faldt til ro med en bog, for resten af turen ;-)
Og så kom vi tilbage til "syden", Thule Air Base.
En fed tur. Virkelig en oplevelse værd.
--Henrik
3-9-1999
Last edit: 06 sep 1999
